Elgjagten er en klassisk og spænden- de jagtform i Finland, hvor jægeren assisteres af de såkaldte 'elghunde'.
Det specielle ved disse hunde er, at de forsøger at holde elgen på stedet ved at gø af den.
Alle 'på pas' får derfor en idé om, hvad der sker, da hunden kun vil gø, når elgen ikke løber, og man ved derfor, hvornår en hund har opfanget en elg. Den store spæn- ding opstår, når man hører hundens gøen og man håber på, at elgen kommer ens vej forbi.
Elgjagten starter med dagens parole, hvilket som regel er tidligt om morge- nen. Herefter transporteres man ud i skoven, hvor man bliver sat af ved første post. Sikkerhed- svinkler bliver gennemgået inden man efterlades. Herefter er det så at være klar og lytte til radioen.
Det er ikke muligt at sige, hvor mange såter, man når på en dag, da det er naturen vi arbejder i/med og derfor er der mange faktorer, der spiller ind. Dog vil der normalt, på vores jagter, være 2 til 3 såter på en dag.
Frokosten indtages i det skønne fri over bål. Her vil der være rig mulighed for at tale om dagens begivenheder, og hvad man ellers må have på hjertet.
Efter dagens jagt kører vi tilbage til hytterne, hvor aftens- maden skal klargøres. Samtidig vil der blive tændt op i saunaen, hvor der er mulighed for at få slappet af i gode omgivelser og ladet op til endnu en ny spæn- dende jagtdag.
Typisk vil ankomsten være på en torsdag. Her vil én af jagtguiderne sørge for transport fra lufthavnen hen til jagtområdet og hjælpe med indlogeringen i hytterne. Jagten vil således starte fredag og vare til og med søndag. Mandag morgen transporteres man tilbage til lufthavnen.

